OM MIG


Jeg er 49 år gammel og bor i Vallensbæk sammen med min kone og 2 børn. Jeg er uddannet Totum Kropsterapeut og har desuden taget kurser i Cupping samt "Indre Barn Traumer".


Vi har alle en masse historier at gemme på, og her kommer min der forklarer hvordan jeg havnede i Kropsterapiens verden.


Jeg arbejdede i et alt for højt tempo med alt for mange timer i alt for mange år. Kroppen har sendt mig masser af signaler om at jeg skulle skrue ned og passe på mig selv, men jeg har ikke lyttet. Jeg elskede mit job og havde blot travlt. Resultatet var at jeg i efteråret 2019 blev ramt af stress der gjorde at jeg måtte sygemelde mig fra jobbet.


Det der skulle få mig til at indse at jeg skulle lytte efter min krops signaler samt få mig ovenpå igen var Kropsterapi.


Jeg havde gået noget tid med nakkesmerter og hovedpine der kom og gik. Jeg fandt derfor en fysioterapeut/massør for at få ordnet nakken med en god gang massage. Det viste sig at min fysioterapeut også var uddannet Totum kropsterapeut, og jeg skal love for det ændrede mit liv.


Min kropsterapeut fik sat mig i kontakt med mine følelser, min krop og det inderste af mig selv, og pludselig kunne jeg indse at jeg var nød til at lytte til min egen krop. Min nakke var blot et symptom på massiv stress. Kropsterapien har fået mig til at mærke min egen krop og de signaler den sender i stedet for at leve livet oppe i hovedet.


Det har været er en hård og lang rejse, hvor Kropsterapien virkelig har vist vejen. At turde lytte til sin krop og turde følge de signaler den sender.

 

Verdenen indenfor Kropsterapi åbnede sig, og jeg måtte bare udforske denne vidunderlige, dybe og varme verden. Uddannelsen til Totum kropsterapeut startede op i januar 2020 og blev afsluttet i maj 2021 hvor jeg kunne kalde mig certificeret Totum Kropsterapeut. Denne uddannelse har jeg brugt til både at få mig helt igennem min egen rejse, forstå denne vidunderlige verden og så forhåbentlig hjælpe andre mennesker.

 

Tænk på dig selv, lyt til din krop.

 

Solsikker vender sig mod lyset 🌞🌻🌞

 

Bedste hilsner

 

Thomas



Mit CV (med relevans for Kropsterapi og Massage)


Februar 2022

Kursus i cupping terapi


Januar 2020 - Maj 2021

Kropsterapeut uddannelse hos "Totum Skolen for Kropsterapi"


November 2020

Grundkursus i Indre barn/udviklingstraumeterapi.